Udligning uden sammenhæng med reelle behov

De 6 østjyske kommuner har udarbejdet adskillige analyser, der påviser at udligningsordningen omfordeler flere milliarder kroner uden sammenhæng med reelle udgiftsbehov. Det fører til ubegrundede serviceforskelle mellem alle landets kommuner.

Analyserne viser problemer ved:

  • Geografisk opdelt udligning
  • Udligning af fiktiv værdi af landsbrugsjord
  • Ingen udligning af reel værdi af byejendomme
  • Upræcis opgørelse af sociale udgiftsbehov
  • Udgiftsbehov til børn og ældre undervurderes, mens behov til voksne i erhvervsaktive alder overvurderes
  • Upræcis udligning af anlægsbehov
  • Udgiftsbehov beregnes på flere år gamle data
  • Forskelle i kommunernes udgifter som følge af ulighederne fejlfortolkes som udgiftsbehov og udlignesdermed
  • Skævheden i udligningen øges år for år.

Store konsekvenserne for borgerne fra 2007 – 2011 i de 6 østjyske kommuner

  • Beskatningsgrundlaget pr. indbygger i de 6 kommuner er kun lidt under landsgennemsnittet, men udligningen sænker finansieringsindtægterne pr. indbygger til landets laveste.
  • Allerede før finansieringsreformen i 2007 havde de 6 kommuner et lavt serviceniveau.
  • Siden 2007 har alle 6 kommuner måttet hæve skatten med 277 mio. kr. mere end gennemsnitskommunen.
    Udskrivningsprocenten i de 6 kommuner er øget med 0,8–1,62 % og grundskyldspromillen med 0,25-6,82 promille.
  • Trods skattestigningerne har de 6 kommuner måttet sænke serviceudgifterne 186 mio. kr. og anlægsudgifterne 323 mio. kr. mere end gennemsnitskommunen.
  • Hver borger i de 6 kommuner har dermed mistet service for 616 kr. og anlæg for 1.067 kr. mere end gennemsnitskommunen, medens skatter er steget 914 kr. mere end i gennemsnitskommunen.
    De 6 østjyske kommuner har 303.090 indbyggere pr. 1. januar 2011.
  • Kortfristet nettoformue i de 6 kommuner er faldet 906 mio. kr. mere end i gennemsnitskommunen.

De angivne tal er beregnet fra regnskab 2007 til budget 2011.