Sitet opdateres ikke længere

rimeligudligning.nu opdateres ikke længere.

Serviceudgifter stiger som følge af manglende præcision i udgiftsbehovet

Det nuværende udligningssystem betød ændrede økonomiske vilkår
siden 2007, som kommunerne har måttet tilpasse sig for at skabe balance i
budgetterne.

Men kommunerne har ikke kun måttet tilpasse sig den planlagte
byrdefordeling. Kommunerne har også måttet tilpasse sig de økonomiske vilkår,
som fulgte af manglende præcision i beregningen af kommunernes udgiftsbehov.

Denne rapport viser, at kommuner, som er tilgodeset af den
manglende præcision i det sociale udgiftsbehov har haft højere udvikling i
driftsudgifterne til almindelige serviceområder, vejvæsen, administration,
ældreområdet, folkeskoler mv. sammenlignet med de kommuner, som er ramt af den
manglende præcision i det sociale udgiftsbehov.

I de ramte kommuner har de almindelige serviceområder samtidigt
måttet dæmpes yderligere som følge af stigende overførselsudgifter og socialt
prægede udgifter til udsatte børn og unge.

Den manglende præcision i det sociale udgiftsbehov har herudover
præget udviklingen i likvide aktiver, anlægsudgifter og langfristet gæld.

Læs hele rapporten:

Kommunernes tilpasning til økonomiske rammevilkår efter finansieringsreformen i 2007 (PDF)