Seks borgmestre fortsætter kampen mod syltekrukken

Danske Kommuner skriver om de seks østjyske kommuners kamp for en ændring af udligningssystemer:

Af Mads Brandsen

Det er et faktum, at udligningen er skæv, og det må regeringen gøre noget ved, fastholder seks østjyske borgmestre. De efterlyser en minimumsstandard for den kommunale service, så borgerne ved, hvad de kan regne med.

To et halvt års kamp for en mere rimelig kommunal udligning var ved at være forbi, troede borgmestrene i seks østjyske kommuner. Men sådan skulle det ikke gå.

– Vi har fremført meget veldokumenteret kritik, og det har også vakt gehør i ministeriet og KL, hvor vi er blevet bekræftet i, at vores pointer er rigtige, siger Kirsten Terkilsen (V), der er borgmester i Hedensted.

Sammen med borgmestrene fra Favrskov, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs har hun gennem de seneste år gjort fælles front med samarbejdet Rimelig Udligning. Borgmestrene var derfor triste over at læse i Danske Kommuner nr. 28, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ikke har en udligningsreform på sin to do-liste. ”Det tror jeg vil være en lidt for stor mundfuld”, sagde ministeren.

– Det her tåler bare ikke flere syltekrukker. Man må stå ved, at en aftale er en aftale, lyder det fra Syddjurs’ borgmester Kirstine Bille (SF).

Et nulsumsspil

Hendes kollega anerkender, at dansen om udligningen er ganske svær.

– Det er et nulsumsspil, hvor nogen skal give og andre skal have, og derfor kan der meget let gå følelser i det. Det er det bare for vigtigt til, siger Kirsten Terkilsen.

I en fælles udtalelse skriver de seks borgmestre, at borgerne bliver ofre for den uretfærdige udligning, fordi de vil opleve store forskelle i serviceniveauet.

– Mere uens end Folketinget vil kunne leve med, skriver de og understreger, at behovet for individuelle økonomiske aftaler mellem staten og landets 98 kommuner også risikerer at vokse, hvis regeringen lader stå til.

En udligningsreform bør ifølge de seks kommuner sikre en vis minimumsstandard, så man som borger i Danmark kan forvente en vis kvalitet i den kommunale opgaveløsning.

– Selvfølgelig vil der være forskelle, og det vil der altid være – ellers kan man lige så godt lade staten tage over. Men der bør være et minimumsniveau, ligesom man har et minimumstimetal i folkeskolen, mener borgmester i Favrskov, Nils Borring (S), der påpeger at en af de største skævheder i udligningssystemet skyldes den geografiske opdeling.

–  Hvis Favrskov lå i hovedstadsområdet og var under hovedstadsudligningen, der er på et højere niveau end resten af landet, ville vi have 120 millioner kroner mere at gøre godt med, forklarer han.

Skæv social udligning

Odders borgmester, Elvin Hansen (S), påpeger, at det er på socialområdet, udligningen er skævest.

–  Vi får reelt kun 70 procent i udligning. Når man så som os har flere ældre, end udligningssystemet tager højde for, betyder det, at vi mister ganske mange penge. Dem prøver vi at finde andre steder, men det bliver sværere og sværere, siger han.

Dermed er Odder som andre kommunalbestyrelser, der kigger ned i pengekassen og ser, at den er gabende tom, overladt til at stille på den eneste skrue, det for alvor batter at stille på – skatten.

De senere år har det dog været lettere sagt end gjort grundet stram økonomisk styring af kommunernes økonomi. Men selv hvis man kunne, er det redskab problematisk, mener Elvin Hansen.

– Vi har jo ikke råd til bedre service, så set fra borgernes synspunkt er det jo bare dyrere service.

Hans kollega i Skanderborg supplerer:

– Det er klart, at det går hårdt ud over den enkelte borgers vilje til at betale skat, at de ikke oplever at få mere for pengene. Det kan man ikke blive ved med at acceptere, siger Jørgen Gaarde (S).  

Presset på kerneopgaverne

At udligningen rammer skævt, kan mærkes mange steder i de seks kommuner. Fælles for dem er blandt andet, at kultur- og fritidsudgifterne er ret lave i alle seks kommuner. Men også et kerneområde som folkeskolen er presset.

– Kun med det yderste af neglene er det lykkedes os at holde fast i minimumstimetallet i folkeskolen. Det synes jeg er stærkt bekymrende, siger Jørgen Gaarde.

Men også i forhold til udviklingen af kommunen er det svært at rykke, når udligningen er skæv. Det oplever Silkeborgs borgmester, Hanne Bæk Olsen (S).

– De rige kommuner har et større administrativt beredskab. Det betyder, at de kan lave langt flere udviklingsrettede tiltag. Det kan vi ikke, siger hun.

Fakta

Læs mere om skævhederne i det nuværende udligningssystem:

Udligning uden sammenhæng med reelle behov