rimeligudligning.nu opdateres ikke længere.
På denne side har vi samlet en række potentielle spørgsmål – og svar – på vores arbejde med det kommunale udligningssystem. Du er naturligvis også altid velkommen til at tage kontakt til os for en snak.
Overordnede spørgsmål:
Q: Hvor mange penge drejer det sig om? Og hos hvem?
A: Næsten 7 af de 18 mia. kr., som systemet flytter rundt med, havner i de forkerte kommunekasser og rammer 61 kommuner både i provinsen og i hovedstadsområdet. Det betyder blandt andet, at borgerne i disse kommuner generelt har højere skatteprocenter, samtidigt med at udgifterne til service og anlæg er lavere.
Q: Hvad er jeres løsning?
A: Vores håb – og forslag til løsning – er, at systemet rettes, så det baseres på objektive kriterier, der i langt højere grad afspejler de reelle forskelle i udgiftsbehov i alle landets kommuner. Det gøres bl.a. ved at rette op på de fire fejl vi påpeget.
Spørgsmål vedr. vores beregninger?
Q: Kan I give eksempler på forhold, hvor I er udsat for en ”urimelig” udligning?
A: Det er ikke bare os, der bliver ramt af det urimelige udligningssystem. Udligningen favoriserer fx kommuner med forholdsvis mange unge og straffer kommuner med mange ældre. Den overkompenserer desuden for indvandrere og efterkommere. Og den tilgodeser kommuner, der har haft råd til at have høje udgifter, fordi disse høje udgifter efterfølgende bliver beregnet som et udgiftsbehov, hvorefter de får en højere udligning. Men et højt forbrug er ikke lig med et stort behov! Man køber heller ikke en luksusbil for at komme fra A til B, men fordi man har råd.
Q: Der er tilsyneladende ganske få mennesker, som virkelig forstår det her system – hvorfor skal vi lytte til jer seks kommuner?
A: Vi har meget dygtige og erfarne embedsmænd til at kulegrave den her problemstilling. Siden 2009 har vi offentliggjort en række analyser og konklusioner, og det er det grundlag, vi står på i dag. Alt er offentligt tilgængeligt, vi har delt og diskuteret disse resultater med alle der har vist interesse og det oplever vi faktisk en stor anerkendelse af. Vi har et faktuelt grundlag at stå på – nu gælder det om at omsætte den viden til bedre politiske beslutninger.
Q: Handler det ikke bare om, at I vil have endnu flere penge i kassen på de andres bekostning?
A: Nej, vi er først og fremmest optaget af at vi får et system, der er rimeligt og baseret på saglige kriterier, så udligningen afspejler de faktiske forskelle mellem kommunerne. Det er den oprindelige hensigt med udligningsordningen, og den skal vi tilbage til.
Q: Hvor mange millioner koster det jeres skatteyderne om året?
A: De seneste tal for 2017 viste, at udligningsordningen det år betyder, at de seks kommuner tilsammen måtte undvære 945 mio. kr. i den daglige drift, altså næsten en hel milliard. For en kommune som fx Odder svarer det til ca. 3.600 kr. pr. indbygger.
Q: Har udligningsordningen ikke givet jer nogen fordele?
A: Udligningsordningen er en fordel for de fleste af landets kommuner og nødvendig for at hele landet kan fungere godt. Derfor må nogle kommuner bidrage. Det gør vore kommuner ligesom en del af hovedstadskommunerne. Andre kommuner modtager og sådan må det være, men bidrag og tilskud bør beregnes ud fra kommunernes reelle behov, så størrelsen på bidrag og tilskud er rimelige og velbegrundede.
Q: Hvad ligger der i begrebet ”rimelig”? Er det det samme som retfærdigt?
A: Vi synes rimelig er et godt udtryk, der signalerer, at den nuværende ordning ikke er så rimelig som den burde være. Det kan nok ikke lade sig gøre at finde en ordning, der er 100 % retfærdig i alle kommuners øjne, men der er brug for, at de beregninger og kriterier, der ligger til grund, er fornuftige, rimelige og rent faktisk afspejler den virkelighed, der er i kommunerne.
Q: Kan I give eksempler på forhold, hvor andre kommuner har lavet forkerte beregninger?
A: Vi er ikke ude på at pege fingre af nogen – vi er optaget af, at vi får en rimelig udligningsordning. Andre må selv stå på mål for deres beregninger. Vi kan fortælle om vores situation og hvad vi mener, der skal til for at rette op på fejlene i udligningsordningen.
Q: Er I bedre ”regnedrenge” end dem i de større kommuner eller i ministerierne?
A: Det tror vi da ikke, men vi seks kommuner har samarbejdet siden 2008 om at bidrage til at gøre udligningsordningen mere rimelig, og har oparbejdet en stor faglig kompetence og erfaring med de komplicerede beregninger. Vi stiller hele tiden vores analyser til rådighed for ministeriet og andre og vi oplever stor anerkendelse af pointerne fra dem vi taler med.
Q: Hvorfor laver KL ikke objektive beregninger på vegne af alle kommuner?
A: Det er ministeriet, der beregner udligningsordningen, og det er her, vi arbejder for at ændre teknikken. KL er en vigtig organisation, og vi ser gerne de bakker op om, at udligningssystemet skal revideres, men det er Finansieringsudvalget og landspolitikerne, der i sidste ende har ansvaret.
Q: Er ordningen så urimelig, at den faktisk virker modsat sin hensigt fordelingsmæssigt?
A: Ja, det gør den faktisk. Udligningsordningen omfordeler i størrelsesordenen 18 mia. kr. mellem kommunerne, men vores opfattelse er, at næsten 7 mia. heraf er fordelt forkert. Eksempelvis betyder mangelfuld udligning af de aldersbetingede udgifter, at næsten 2 mia. kr. fordeles til gavn for kommuner uden store aldersbetingede udgifter og kriteriernes manglende evne til at opfange sociale behov i landdistrikterne, som endda har de største udgifter til overførselsindkomster betyder, at næsten 5 mia. kr. fejlfordeles.
Q: Borgmesteren fra X-by siger, at de har langt færre penge, langt flere svage borgere, at jeres tal ikke passer og at I burde tage en tudekiks…?
A: Vi ønsker ikke at deltage i nogen elendighedskonkurrence Vi siger bare, at alle kommuner bør sammenlignes på et objektivt og sagligt grundlag og det er det, der skal ligge til grund for udligningen. Vi har peget på en lang række områder, hvor det desværre ikke er tilfældet i dag. Vi ønsker tværtimod, at vi og alle landets øvrige kommuner har gode og nogenlunde ens muligheder for at hjælpe alle borgere med behov for hjælp.
Q: Hvis systemet virkeligt er så urimeligt og fejlbehæftet, hvorfor er der så ikke nogen eksperter der har gjort opmærksom på det?
A: Der er desværre kun få eksperter på området. Der er dog tegn på bedring, f.eks. ved at KORA i højere grad er begyndt at tage emnet op. At der kun er få eksperter skyldes blandt andet, at ordningerne til udligning er meget forskellige fra land til land, afhængigt et lands historie og landets indretning af den offentlige sektor. Man kan derfor kun vanskeligt sammenligne fra land til land, hvilket gør det mindre interessant at forske i emnet og skrive artikler om emnet til internationale tidsskrifter.
Spørgsmål vedr. de seks kommuner i RimeligUdligning.nu
Q: Hvorfor er det lige netop jer seks kommuner, der er gået sammen? Er I enige om alt?
A: Vi er gået sammen fordi vi i forhold til udligningsordningen oplever mange af de samme negative konsekvenser, og fordi vi mener det er gennem samarbejde, dialog og grundige argumenter, vi kan få et mere rimeligt system. Det er vi enige om. Vi er i øvrigt langt fra de eneste der bliver ramt, og derfor har en lang række kommuner vist interesse for vores analyser.
Q: Men kan det passe, at en kommune med en stor pengekasse som Silkeborg, og så fx Syddjurs virkelig har samme interesse?
A: Ja. Alle seks kommuner har nemlig samme syn på udligningsordningen og de faktuelle urimeligheder. Det er rigtigt, at Silkeborg lige nu har mange penge i kommunekassen. Langt den største del af pengene er øremærket til konkrete projekter, som byrådet har besluttet, men hvor betalingen af forskellige grunde ikke er sket endnu. Resten er penge til uforudsete udgifter. Silkeborg var i 2010 gennem en økonomisk krise, hvor kommunekassen var tom, og hvor kommunen måtte afskedige mange hundrede medarbejdere og skære kraftigt ned på serviceniveauet. For ikke at havne i samme situation igen besluttede byrådet at kommunen skal opbygge en ikke-disponeret kassebeholdning på ca. 250 mio. kr. til uforudsete udgifter, så der fx altid er penge til at renovere en skole, hvis man pludselig opdager skimmelsvamp. En fri kassebeholdning på 250 mio. kr. til uforudsete udgifter i en kommune med et budget på 5 mia. kr. er sund økonomisk fornuft.
Q: Hvad stiller de seks kommuner ens i denne forbindelse?
A: Vi seks kommuner rammes årligt på vores økonomiske råderum i størrelsesordenen en lille mia. kr. af en kommunal udligningsordning, som vi mener, ikke er rimelig. Når vi kigger på den måde kriterierne er indrettet på, kan vi se, at de i særlig grad diskriminerer kommuner med nogle af de karakteristika, som vi seks kommuner deler, fx i forhold til alderssammensætningen, sociale udgiftsbehov, og graden af landdistrikter. Men vi er ikke de eneste der bliver ramt.
Q: Er I enige med Bedre Balance i deres kritik af hovedstadsudligningen?
A: Vi er enige med Bedre Balance i, at der er brug for at ændre på systemet, men vi er ikke enige i, at vi løser problemet ved at øge udligningsgraden. Vi er nødt til først at reparere systemet – hvis vi skruer op for et system, der ikke er rimeligt, forstærker vi udligningen, både den del, som virker rimeligt og den del, som virker urimeligt.
Q: Hvorfor er der flere mindre kommunesammenslutninger, der arbejder med samme emne?
A: Det er naturligt, at kommuner samarbejder med andre kommuner om emner, hvor der er stor fællesinteresse. At der er flere grupperinger, der kritiserer udligningssystemet, vidner netop om, at der er brug for, at få rettet op på systemet.
Q: Vil det ikke være bedre at stå sammen mod fx de magtfulde vestkøbenhavnske kommuner?
A: Vi ønsker ikke at stå sammen mod noget eller nogen, men være sammen med nogen om at løse et problem, der på landsplan drejer sig om mange milliarder og om, hvordan vores kommuner kan agere bedst muligt for at sikre, at alle borgere får et rimeligt serviceniveau, uanset hvor de bor.
Spørgsmål om, hvem der bør betale til hvem?
Q: Hvad vil hovedelementerne i en rimelig ordning være i din optik?
A: En ordning, hvor der udlignes på en måde, som sagligt og præcist tager højde for det reelle udgiftsbehov og det samlede skattegrundlag så alle kommuner har nogenlunde ens muligheder for at servicere deres borgere.
Q: I bund og grund, vil I så af med udligningsordningen – I er jo ikke en svag udkantskommune?
A: Nej. Grundlæggende er ideen om udligning rigtig. Det er med til at skabe et sammenhængende Danmark med rimelig lige vilkår for alle kommuner og borgere. Det vil vi selvfølgelige være en del af – herunder ved at påpege de faktuelle urimeligheder, der er i den nuværende ordning.
Q: Er det ikke rimeligt nok, at fx København får flere penge, når København har så store sociale problemer?
A: De sociale problemer i København og andre meget bymæssige kommuner opfanges fint af udligningsordenen, og det skal de da også. Men de bliver faktisk opfanget temmelig overdrevet. Kontanthjælpsudgifterne er typisk større i de mest bymæssige kommuner, men det er der taget fuldt hensyn til i udligningsordningen. Derimod mangler man at tage hensyn til de langt større udgifter til andre overførselsindkomster til flexjobs, førtidspension og sygedagpenge, som knytter sig til befolkningen i de fleste provinskommuner, især de landlige kommuner. De sociale udgifter i København har i øvrigt været faldende i de senere år. I dag er det i provinsen, man har de største sociale udgifter. Det er eksempelvis også dyrere at levere service, fx drift af folkeskoler, i kommuner med en spredt landbefolkning.
Q: Er det ikke rimeligt nok, at de mest bymæssige kommuner får mere i udligning, når det er dyrere at levere service i bykommunerne?
A: Jo, idet omfang det faktisk er dyrere. Fx er lønniveauet højere i de mest bymæssige kommuner på grund af de gamle stedtillægssatser, men det er der allerede taget højde for ved at fastsætte en lavere udligningsgrad, end man ellers ville have gjort. Og vores analyser viser faktisk, at en del af de højere lønninger er selvforskyldte ved at ansætte flere akademikere og chefer og give dem højere lønninger, som man ikke behøvede. Mange kommuner i hovedstadsområdet giver også højere løntillæg til øvrige medarbejdere. Sat på spidsen kan man sige, at udligningsordningen gør, at nogle kommuner ikke bliver straffet så hårdt økonomisk for at have flere chefer og færre varme hænder.
Q: En gennemsnitsfamilie i hovedstadsområdet har færre penge til rådighed end en familie i det østjyske. Hvorfor skal hovedstadsområdet så sende penge via udligningen til Østjylland?
A: Ordningen handler om at kommunerne skal have nogenlunde ens grundlag for at yde service – den kan aldrig udligne forskelle i borgernes økonomi. Det har vi skattesystemet til. Forskel i borgernes rådighedsbeløb påvirkes især af forskelle i boligpriser. Hvis man tager det med i udligningsordningen vil det blot presse boligpriserne i byerne endnu mere op og de eneste det ville gavne er de eksisterende husejere, hvis formuer ville vokse.
Q: Der er langt flere hjemløse og misbrugere i en kommune som København. Derfor er det vel rimeligt, at de får mere ud af udligningen end andre?
A: Kommunernes udgifter til hjemløse og misbrugere skal naturligvis indgå i udligningsberegningen. Det gør de da også allerede ret præcist i dag lige som udgifter til kontanthjælp (som udgør 12,6 mia. kr.). Men der er mange andre overførselsindkomster, som ikke udlignes rimeligt. Det gælder især udgifter til førtidspension og fleksjobs (som udgør 35 mia. kr.). De udgifter fordeler sig helt anderledes end den sociale udligning tager højde for. Her er udgifterne størst jo længere, man kommer fra de store bycentre, mens den sociale udligning er størst i byerne og i ganske få udkantskommuner. Samlet set modtager de kommuner omkring København, der ikke har landdistrikter, ca. 10 pct. mere i social udligning end gennemsnitskommunen, selvom deres udgifter til overførselsindkomster er 10 pct. lavere.
Q: I er relativt velstillede kommuner. Kan I ikke bare opkræve de få mio. mere i skat?
A: Nej, vi ønsker ikke at lade borgerne betale for et urimeligt system. Og desuden har Regeringen sat begrænsninger på, hvor meget kommunerne kan hæve skatten. Vore kommuner er allerede i dag nødt til at opkræve mere i skat end gennemsnitskommunen. Vi opkræver således væsentligt mere i skat i forhold til gennemsnitskommunen set i forhold til det reelle serviceniveau.
Q: I Skanderborg er der lige bygget et nyt og spektakulært rådhus – hvordan kan I så klage over, at I ikke har råd til ordentligt service?
A: Skanderborg Fælled er en god forretning og i øvrigt ikke et dyrt byggeri. Kommunen sparer 12. mio. årlig ved at samle administrationen på én adresse. Seks mio. spares på effektiviseringer. 6. mio. spares på vedligeholdelse og lavere energiforbrug, blandt andet fordi vi kun bruger halv så mange kvadratmeter pr. medarbejder. Desuden har kommunen en indtægt på salget af de gamle rådhuse. Det gør Skanderborg Fælled til en god forretning.
Spørgsmål om placering af ansvar?
Q: Hvem er skyld i, at vi har en urimelig ordning i dag?
A: Vi er mere optaget af, hvordan vi forbedrer den. Siden kommunalreformen og finansieringsreformen har vi og mange andre kommuner fået dårligere økonomiske vilkår, og det er det, vi nu er optaget af at lave om på.
Q: Bør KL ikke gøre mere for at medlemmerne kan få et rimeligt udligningssystem?
A: Det er landspolitikerne, der bestemmer udligningsordningen. Lige nu arbejder Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor også KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet deltager, på en revision, der forhåbentlig forbedrer udligningsordningen. Det er den politiske proces som vi håber vi kan påvirke med vores saglige argumenter.
Spørgsmål til de fire kritikpunkter:
Q: I siger at der er borgere med sociale problemer, der ikke tæller med i udligningen. Er der ikke bare tale om, at man i nogle kommuner bruger for mange penge på førtidspension og fleksjobs?
A: Nej. Når landkommuner oftest har større sociale udgifter end mange bykommuner, skyldes det befolkningens sammensætning, og ikke forskel i sparsommelighed. Tværtimod er landkommunerne i reglen nødt til at være meget sparsommelige.
I storbyerne er der særligt mange unge og veluddannede – og det giver lave udgifter til indkomstoverførsler, men alligevel får de mest i social udligning.
Q: Har I eksempler på de dårlige sociale kriterier?
A: Der er faktisk flere dårlige kriterier at vælge imellem:
(Uddybning af kriteriet; ”Familier i bestemte boligtyper”:
Familier i bestemte boligtyper, som fx almene boliger behøver ikke være socialt dårligt stillede. Grunden til at familierne bor i disse knap så dyre boliger er de høje boligpriser i København og andre storbyer. Det får mange til at foretrække lejeboliger. Samtidig er der mange studerende eller personer i starten af deres arbejdsliv, som ikke kan eller vil binde sig til en ejerbolig.
I provinsen bor de fleste i hus, fordi huspriserne her er lavere. Hermed udløser almindelige familiers boliger udligning i de store bykommuner, men ikke i landdistrikter.
Men boligpriserne må IKKE påvirke udligningen. Hverken de dyre boliger i Gentofte eller i andre hovedstadskommuner.
De højere boligpriser skyldes efterspørgslen, og hvis man gør det billigere at bo i kommuner med høje boligpriser, vil efterspørgslen bare presse priserne endnu mere opad i en skrue uden ende. Det har Finansieringsudvalget forklaret flere gange.)
Q: Hvad med yderkommunerne, som f.eks. Lolland. Dem går det vel mest ud over?
A: Udligningen hjælper jo yderkommunerne. Spørgsmålet er, om den hjælper dem nok. Fejlene i udligningssystemet går ud over en del af dem. Kommuner med faldende folketal bliver delvist kompenseret, men ikke på en god måde.
For det første tildeles kompensationen tilfældigt i forhold til de sociale udgifter. For det andet svinger den så meget fra år til år, at det er en meget ustabil indtægtskilde.
Kriteriet for ”nedgang i folketallet” virker dermed heller ikke ret godt.
Teknisk kontakt: mail@rimeligudligning.nu